For tre uger siden var vi samlet i Længen til sang, Danmarkshistorie og bagerens gode rundstykker. Emnet var kong Niels og betydningen af at have en klog hustru. På onsdag skulle vi efter planen have hørt historien om Knud Lavard og hans sørgelige død som optakt til påsken, men det har vi opgivet.
Vi må ikke samles på grund af smittefaren - og derfor må vi heller ikke gå i kirke påskesøndag.
Påsken er det mirakel, vi lever på. Det er vores vished for, at Vorherre selv gik rundt på jorden og prøvede at være menneske. At han døde, ligesom vi også skal dø engang. Men at han overvandt døden og kom ud igen med livet i behold - og at han dermed banede vejen for os andre.
Den fest må vi nu holde hver for sig. Corona/Covid-19 skal man ikke spøge med. Men når myndighederne giver grønt lys for at genoptage vores gamle liv, så er kirken parat med åbne døre igen.
Påskesøndag vil jeg lægge min prædiken ud på hjemmesiden. Dem, der har lyst til et ord med på vejen, kan læse den. Jeg foreslår også, at vi, der ellers ville være kommet i kirke, kan indlede vores påskefrokost med en bøn, som er skrevet af sognepræst Betty Grønne Ahrenfeldt fra Skive. Vi kan ikke være sammen - men vi kan takke for, at vi trods alt har hinanden i tankerne og ved, at Gud er med os alle dage.
Påskebøn
Gode Gud, Giv os i dag glæden ved at dele et godt påskemåltid i dit navn. Vi takker dig for, at vi kan være her og fejre påske.
Guds søn har selv sagt os, at han er livets brød, og at den, der kommer til ham, ikke skal sulte, og at den, der tror på ham, aldrig skal tørste. Vær du med os i dag, hvor vi på én gang har nok at spise og drikke, og samtidig måske tørster og hungrer efter at være sammen om dit bord, og også savner at være sammen med nogle, vi holder af.
Vi beder dig være hos dem og tak, at vi må tro, at du er hos os alle - nær og fjern. Amen.
Sognepræst Betty Grønne Ahrenfeldt, Skive