Lørdag 7.8.2021 var dagen, hvor Glumsø og Omegns Lokalråd fejrede Skovens dag for bl.a. at markere 10 året for indvielsen af bålhytten ”Smørhullet” og at Glumsø Skov stod færdigplantet for 15 år siden.
Arrangementet startede ved Glumsø Tingsted med sognepræst Anette Kruhøffers velkomst, for de ca. 30 fremmødte, fortalte præsten om områdets historie primært relateret til stenalderen, og bl.a. hvorledes Tingstenene illustrerede den første form for demokrati i Danmark.
|
Nu kan man læse, hvad museet fandt i udgravninger på Tornskadesletten:
Da Glumsø Sø i 2016 skulle miljøforbedres blev der anlagt en ny spildevandsledning. Museum Sydøstdanmark overvågede anlægsarbejdet langs den nordlige side af en fremskudt bakke, og allerede tidligt stod det klart at tracéet krydsede bopladser fra flere perioder i forhistorien
De tykke og velbevarede kulturlag, som rummede et stort flintmateriale og keramik fra yngre stenalder, var et sjældent fund. Museet havde mulighed for at udrede hvor mange og hvilke bosættelsesperioder der var tale om, og hvilke aktiviteter man havde beskæftiget sig med på stedet.
Et kulturlag rummer oldsager eller andre spor efter mennesker. Det kan dannes som følge af aktiviteter på stedet eller ophobes ved en nedskridning af bopladsmateriale ad en skråning. Udgravningen ved Glumsø afslørede begge typer. Det tyder på, at der har været bopladser eller aktiviteter knyttet til sådanne både ved søbredden og længere oppe ad skråningen.
Fundene viser, at der på den gamle søbred har været aktivitet både i jægerstenalder (12.500-4.000 f.v.t.) og i bondestenalder (4.000-1.800 f.v.t.).
Der blev endda fundet velbevarede barkflager, som kan have udgjort gulvlag i en hytte i nærheden. Længere oppe ad skråningen viste kulturlagene en større sammenblanding på grund af nedskridning. Her var fundmaterialet bredere dateret, og der blev også udgravet kogegruber fra bronze- eller jernalder, samt enkelte hustomter fra ældre jernalder ved siden af kulturlagene.
Pollenanalyser fra den gamle søbred viser, at der i perioder har været dyrket afgrøder allerede fra den tidlige del af bondestenalder ca. 3.800 f.v.t.
Fundmaterialet daterer i hovedsag kulturlagene til første del af bondestenalder men der er også fundet en kærneøkse og en skævpil, der dateres til jægerstenalder – nærmere bestemt perioden 7.000-5.000 f.v.t.
Flintmaterialets sammensætning tyder ikke på at grov tilhugning af råmateriale er foregået andetsteds, medens der ses tegn på både egentlig redskabsproduktion og opskærpning af brugte redskaber.
Slidsporsanalyser af flintredskaber viser at mange har været brugt til bearbejdning af ben eller tak, men også græs og træ.
|
| |
|
|
|