Glumsø Net Avis » FORENINGER » Bypedeller
Fra referat 19.11.2020
7.2 6 interesserede mødte op til kaffe og en snak i skurvognen den 1. november og i alt 9 personer er pt. på listen over frivillige. Gruppen vil starte med renovere og indrette skurvognen. Vagn undersøger, hvordan der skaffes strøm til skurvognen. Brugsen har tilbudt at levere strøm til lys i opstartsfasen og Lions har tilbudt, at gruppen kan hente borde, stole og værktøj ude på deres loppemarkedslager. Der har været en flot pressedækning af projektet både i TV2, P4 og trykte medier. 




1.11.2020 
Bypedeller i kort snor

Søndag formiddag havde en snes mænd valgt at møde op på SuperBrugsen Glumsø`s parkeringsplads.
En ny "gammel" skurvogn var samlingsstedet.
Lokalrådet Glumsø ved tovholder Vang Holk fortalte om de forskellige arbejdsopgaver som der kunne være i lokal området, så som at vellige holde fælles arealer, reparationsopgaver og eller pleje byens fælles områder, der kom mange gode forslag på det stående møde med arbejdsopgaver, bl.a. istandsættelse af skurvogn.
Der blev også tid til en kop murerkaffe.
Skulle der gå en eller flere rundt med lidt tid i overskud , så tøv ikke med at kontakte Vagn på tlf: 72 20 25 33

 

Folk søges til ny by pedel ordning i Glumsø

Har du mon lyst til at være med i en gruppe frivillige som i fællesskab indimellem udfører mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver eller pleje byens fællesområder?
Det kan for f.eks. være græsslåning ved tingstedet, holde træer nede omkring toiletter ved Smørhullet, male byens flagstænger, skifte en lås eller reparere en bænk, til gavn for vores dejlige by.
Den 1. november kl. 10.30 kan man møde op til en kop kaffe ved skurvognen bag ved brugsen, for at høre nærmere om Glumsøs nye by pedel ordning
Er du interesseret i at være med og høre nærmere om det nye tiltag i byen, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 7220 2533 eller skrive til vagnholk@gmail.com
Dit navn:  
Din kommentar:  
Presse tekst:


Bypedeller i Glumsø

Søndag den 1. november gik startskuddet for initiativet omkring den frivillige by- pedelordning i Glumsø og i den anledning havde Glumsø og Omegns Lokalråd inviteret interresede til at møde op ved skuret bag Super Brugsen. Mange var mødt og fik en orientering om arbejdet af lokalrådets tovholder på opgaven Vagn Holk.
Glumsøs fællesfaciliteter som bl.a. omfatter den nye badebro, Fugleskjulet, Tingstedet, Smørhullet og Sansotektet i byen bliver brugt flittigt, hvilket er meget positivt og med til at gøre Glumsø et attraktivt sted at bosætte sig. Når ting bliver brugt og udsat for vind og vejr, bliver de naturligvis slidte, går itu og dermed hurtigt kedelige at se på. Det kaster en vis ”tristhed” over bymiljøet og området ved søen som ingen kan være interesserede i.
By-pedellerne er en gruppe frivillige som i fællesskab vil udføre mindre reparationer og vedligehold af nogle fællesfaciliteter i byen Det kan for f.eks. være græsslåning, male byens flagstænger, skifte en lås eller reparere en bænk, klippe og beskære m.m. Hermed bidrager by-pedellerne til noget meget vigtigt for Glumsø, nemlig at byens mange gæster og ikke mindst byens borgere fortsat kan nyde at færdes i både i byen og omkring søen.
En af de første opgaver bliver dog at få sat skuret, som man har fået overdraget kvit og frit, istand så det kan bruges til mødested og opbevaring af værktøj og materialer. Dette arbejde håber man, afhængig af vejret kunne få på plads over vinteren. 
En løbende udfordring for by-pedel arbejdet er også at skaffe penge til materialer og værktøj til den løbende vedligeholdelse. Der håber man på kommunens velvillighed og eventuel donationer fra firmaer, foreninger m.fl..
 

 
Mødedatoer:

1 november kl 10.30 
 
Skurvogn for frivillige hjælpere til vedligehold af vores fællesfaciliteter.

Lokalrådet for Glumsø og omegn
har taget initiativ til at
etablere værksted og opholdsrum i den gamle skurvogn bagved Brugsen i Glumsø.


Er du interesseret i at være med og høre nærmere og præge det nye tiltag i byen, er du meget velkommen til at

kontakte mig på tlf. 7220 2533 eller skrive til vagnholk@gmail.com