Naturbasen Smørhullet
Naturbasen, Smørhullet i Glumsø - nyheder - historik

Næstved Kommune skriver:
Smørhullet i Glumsø

Ved Glumsø Sø ligger der en Naturbase med bålhus og grej du kan bruge til at se nærmere på naturen. Naturbasen ligger i sit eget lille smørhul ned til søen. P-plads ved rundkørsel på Nyvej, Glumsø.

Nøgle: kan afhentes på Glumsø bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø kl 10-20 tlf. 55 88 55 88

Glumsø Bypedeller satte i oktober 2021
infotavlen ved Glumsø Tingsted op. Tryk her os læs, hvad museet fandt i udgravninger på Tornskadesletten


Seværdigheder:

Badestranden og vinterbadere

Bålhytten Smørhullet, naturbase

Glumsø Dyssen og Offermosen

Glumsø Tingsted


Hjertestien


 

Lørdag 7.8.2021 var dagen, hvor Glumsø og Omegns Lokalråd, på initiativ af Doris Christiansen, afholdt Skovens dag for bl.a. at markere 10 året for indvielsen af bålhytten ”Smørhullet” og at det 15 år siden Glumsø Skov stod færdigplantet.
Arrangementet startede ved Tingstene hvor sognepræst Anette Kruhøffer, efter en velkomst, for de ca. 30 fremmødte fortalte om områdets historie primært relateret til stenalderen, og bl.a. hvorledes Tingstene illustrerede den første form for demokrati i Danmark.
Derefter var der afsløring af en ny planche der fortæller om Tingstene og om de fund der blev gjort af Museum Sydøstdanmark i forbindelse med den omfattende omlægning af kloak og regnvandsledninger i byen for nogle år tilbage.
Efterfølgende var der forfriskninger i Smørhullet hvor naturvejleder Christian Hansen fortalte om kommunens bålhytter og overnatningsmulighederne i Naturstyrelsens sheltere, som vi har 2 af her i Glumsø. Derefter var for de interesserede en guidet tur i Glumsø skov hvor vi blandt andet også besøgte Offermosen.
Hele eftermiddagen var der underholdning for børn (og voksne) med Omsorgsklovnen Kikka.
Hilsen Visti, lokalrådsformand

Tak til alle som bakkede op om Glumsø skovdag, trods håndbold finale.
En stor tak til de tre energiske hjælpere Bjørn Hansen, Poul Berre Eriksen og Visti.
Tak til Annette Kruhøffer for god historisk oplysning, tak til omsorgsklovnen Kikka og hendes hjælper Kim Fürst for god beskæftigelse for børn og voksne. Tak til naturvejleder Christian Hansen for oplysende tur i Glumsø skov.
Venlig hilsen Doris

 
Formand for GLumsø og Omegns Lokalråd bød velkommen 7.8.2021 ved Glumsø Tingsted
Sognepræst Annette Kruhøffer var god til at formidle historien om de danskere, som gennem tiden havde bosat sig ved Glumsø Sø
En ny tavle vedr. "fra kloak til fortidsminde" blev senere afsløret af Sognepræst Annette Kruhøffer
I Naturbasen Smørhullet, Glumsø, var der servering af kaffe, kager, chokolade, øl, vand og chips
Pladsen med Omsorgsklovenen Kikka blev flittigt besøg. Der var mange legeredskaber
Stor aktivitet hos Omsorgsklovnen Kikka ved grill pladsen ved Glumsø Sø 7.8.2021
Lokalrådsformanden takker Anette Kruhøffer og naturvejleder Christian Hansen for at deltage i Skovens dag i Glumsø 7.8.2021
Flødebollemaskinen var særdeles populær, godt at den kan skyde med slikposer, så hvepsene ikke legede med
Skovens dag i Glumsø 7.8.2021 god hygge og samtale ved Smørhullet i det smukke vejr
Gæster i Smørhullet i Glumsø hele dagen fra kl. 14 til kl. 17.
Naturvejleder Marie Roland besøgtte fredag den 24. august 2018 Smørhullet i Glumsø Statsskov.

- Vi mangler gamle træer i de danske skove. Et bøgetræ med en lang lige stamme kan være et godt gavntræ, men det er ikke her, man finder ugler, flagermus, insekter og svampe. Det betyder meget for biodiversiteten at bevare de gamle træer, fortæller naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen til Sjællandske.

Mange træer har en historie, og mange mennesker har et bestemt forhold til et træ, fordi det er helt specielt. Det er de træer, vi gerne vil gøre til Livstræer, sige Marie Roland og tilføjer, at både nåletræer og løvtræer kan udpeges. Bliver de efterfølgende godkendt af Naturstyrelsen, monteres en metalplade med inskriptionen »Livstræ«. Sømmene er af aluminium og selvudtrækkende, så pladen bliver ved med at sidde uden på stammer og ikke bliver opslugt af træet.




 se her hvad SN.dk skrev 6.5.18

 
​7. februar 2018 toilet nær Smørhullet klar til brug.
Aftalt placering af toilet ved Smørhullet. Opsætning påbegyndes 6.2.2018
20. december 2017
Så bliver det jul og ved Smørhullet kan vi glæde os til at julegaver kommer i januar. 
Toilettet er købt og betalt og Søren Rabølle kommer og sætter det op så snart han er hjemme fra en god lang juleferie til januar. 
Jeg siger til når jeg ved hvornår han kommer, så I kan være med til det første spadestik, hvis I har lyst til det. 
Jeg glæder mig til, at der endnu er en naturbase med toilet og håber at brugerne af stedet får glæde af det.
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og håber at I får tid at nyde naturen ind i mellem julehyggen 
Mange julehilsner 
Helen Holm, 
​Naturvejleder

Over 70 personer deltog lørdag 24. juni 2017 i Glumsø Event. Det gik ud på at fejre skoven og hundeskovens 10 års fødselsdag, indvie handicapstien, indvie Glumsø Tingsted, indvie det nye brændeskur i Smørhullet. Så der var meget at fejre. Grill pladsen på toppen af Tornskadesletten blev fyldt godt op, der var gang i grillene med pølser og brød. Poul fra Lokalrådet fortalte om dagens program, Anders Walther, repr. for skoven fortalte om skovrejsningen, som startede med folkeplantning af kastanjeskoven på Stendyssevej i oktober 2005. Først i foråret 2007 blev de sidste træer plantet. 

Nede ved det nye Tingsted fortalte Mette fra museerne om udgravningerne, som var foregået i efteråret 2016. Så snart museet er færdig med nærmere undersøgelser af fundene, vil der blive opsat en infotavle med museets oplysninger.

Senere var der mulighed for at se hundeskoven og komme retur til Smørhullet og bage snobrød og pandekager.


8. juni 2017 De fleste af de store sten blev omhyggeligt placeret af de 2 folk fra Brdr. K Hansen. Imponerende så flot en stor gravemaskine og en dygtig maskinfører kan svinge rundt og placere sten. De blev plukket og placeret, drejes og vredet, skubbet godt ned i jorden. Nu mangler blot llidt jord og græs samt at fjerne et pilekrat, så der bliver udsigt til Glumsø Sø.
Fremover har Glumsø et fint minde, Tingstedet,  om hvad museet fandt på Tornskadesletten. Til september vil museet være klar med fact fra findestedet.
De ældste spor af menneskelig aktivitet i området er cirka 8000 år gamle. I udgravningerne blev fundet nogle særdeles interessante ting fra den yngre stenalder. Fundene er omkring 5500 år gamle og stammer fra den periode, hvor mennesker var begyndt at dyrke jorden

7. juni 2017 blev arbejdet med en handicapsti til udsigtplads og Smørhul sat igang. Der bliver adgang fra P-plads ved Nyvej, op gennem skoven og rundt om Smørhullet
Hej
Jeg vil foreslå, at man laver et  "Tingsted" af alle disse sten, som 
jo er kommet frem under udgravning af div. brønde på Tornskadesletten.
 
Et tingsted, hvor man kan sætte sig på stenene, 
børnene kan hoppe fra sten til sten
det vil være et fint minde om hvad der er fundet 
af spændende oldtidsting på det område.
 
venlig hilsen og god påske
Doris

Jens skriver 10-4-2016
Til NK-Forsyning og NST.
 
Hermed videresendes Doris' ide oplæg til udformning af Tornskadesletten på Naturstyrelsens areal ifm. færdiggørelsen af NK-Forsyning omfattende gravearbejde for projektet med overløbsbuffer fra kloaker i Glumsø By.
Doris er med i brugergruppen omkring Naturbasen Smørhullet.
 
Forslaget vil kunne harmonisere flere hensyn ud over kreativ publikums brug. Sten vil blive en markering i landskabet for grænsen mellem plejet areal (en landmand har opgaven med græsslåning) og områdes nu ikke plejede tilstand. Her skal de mange dæksler beskyttes mod landmandens maskiner og vise versa.
Stens placeringer vil også kunne udføres, så NK-Forsynings seviceareal og adgangsforhold omkring dæksler kan tilgodeses.
Endvidere kan stens placering også blive en beskyttelse for nyplantning af tjørn, som erstatning for de træer, der er fjernet undervejs i projekitets forløb.
 
Forslag til videreførelse af denne ide er i første omgang en udmelding fra Dan og Mikkel om at ville indgå i en dialog med Brugergruppen omkring Smørhullet om ideens mulighed kan være interessant.
Vi venter spændt på en udmelding fra jer.
 
Med venlig hilsen
Jens Knudsen
Glumsø og Omegns Lokalråd
 
Skelet til brændeskur marts 2017
Februar 2017 Der arbejdes på at få lavet et brændeskur og måske fejre, at Glumsø Skov er fyldt 10 år.
I november 2016 var der i Smørhullet en aktivitet med fremvisning af NK forsynings og Museets aktiviteter og fund ifm. gravearbejdet nær bålhuset.

Der vil blive opført et aflåst brændeskur ved bålhuset.

Mange til åbent hus ved søen 10. november 2016.

Glumsø: Henved et halvt hundrede mennesker var mødt op, da der var åbent hus ved Glumsø Sø.På en temmelig råkold efterårsdag var henved 50 mennesker i torsdags mødt op til åbent hus ved Glumsø Sø.Ved arrangementet fortalte arkæologer fra Museum Sydøstdanmark og repræsentanter fra NK - Spildevand om de udgravninger og det anlægsarbejde, som finder sted i forbindelse med, at Glumsø Sø senere skal blive egnet som badesø.På sletten ned mod søen fortalte arkæolog Tina Villumsen om de udgravninger, som Museum Sydøstdanmark har foretaget, inden anlægsarbejdet går i gang.

- De ældste spor af menneskelig aktivitet i området er cirka 8000 år gamle. I udgravningerne har vi fundet nogle særdeles interessante ting fra den yngre stenalder. Fundene er omkring 5500 år gamle og stammer fra den periode, hvor mennesker var begyndt at dyrke jorden, fortalte hun til de fremmødte, som var meget interesseret og havde mange spørgsmål til hende.

Et andet sted kunne de interesserede borgere stille spørgsmål om det anlægsarbejde ved søen, som begynder om meget kort tid.

Ved naturbasen var der gang i bålet, og her kunne man kigge på billeder og andre spændende ting fra det store projekt.

Peeras, Glumsø Ugeblad 15.11.2016

Referat 20. oktober 2016
10.5                Smørhullet —> Tovholder: Visti og Otto.
10.5.1 Møde med Helen og det praktiske.
10.5.2  Projekt: Befæstet sti til Smørhullet.
Projektet ansøger de samme fonde og med tidsfrister som projekt Fugleskjul.
Budget er 150.000 kr incl. Moms (prisfremskrevet). Naturstyrelsen vil yde al praktisk for arbejdets udførelse, Lokalrådet har økonomi og promotion. Plejehjemmet Søvang vil påtage sig alt om indvielse.
Ligesom projekt Fugleskjul er planlagt fond for ansøgning ikke mulig. Der skal findes alternativ fond til at søge bevilling til projektet.

Fra lokalrådsmødet 21. januar 2016
 7 E. Bålhuset Smørhullet --à Tovholder Jette W.
01.Jette W. efterlyser flere  til at være med i turnusordning med at tømme skraldespand m.v. ved Smørhullet.
02.Projekt Handicap venlig sti gennem Skovområdet. 
Naturstyrelsen har venligt udfærdiget projektbeskrivelse og indhente tilbudspris. Stiforløbet vil koste ca 145.000 kr.
03.Fondmidler til projekt Handicap venlig sti. --à Tovholder Jens.
- Lions Club Suså er ansøgt om en bevilling. Uformelt er der ikke mulighed for at Lions vil give tilsagn til så dyrt et projekt.
- Lokalrådet har forsøgt at få Dansk Handicapråd til at anvise fonde, der er åben for tilsagn  om støtte til projekt af denne type. Der afventes tilbagemelding om forespørgslen.
- På mødet blev det fortalt, at Tom (cykelpilot til Søvangs Rickshaws og initiativtager til projektet) havde fundet god mulighed for fundraising i Trygfonden.
Ved kontakt til Tom efter mødet oplyser han rigtigheden i udsagnet og han beder om Lokalrådets hjælp til fundraising, da enkeltpersoner ikke kan ansøge. Frist for ansøgning er 1 marts.

 
Der er i januar 2016 sat skraldespand og en trillebør. Begge dele er låst. Nøglerne har de frivillige, så de kan trille affald ned i en affaldskontailner.
13. september 2015 med masser af regn. Helen Holm viste os forskellige buske, som var gode til at bruge til urtesnapse. Ved hver busk kunne vi smage Helens hjemmelavede urtesnaps, eller saft til børnene. På den måde holdt vi os varme, trods den silende regn. Tøjret blev tørt, da vi bagte snobrød og hyggede os ved bålet.
I august måned 2015 blev der sat 2 nye bænke op i Smørhullet. Så nu er der også solskinspladser. Der blev renoveret lidt på bålhytten.

Smørhullet i Glumsø

torsdag 2. juli 2015, kl. 19 - 21

16 personer inkl. børn deltog.
Åbent Hus/planlægning . 

Vi drøftede:
1. Håndtering af affald og mindre hærværk i Smørhullet
2. Kontakt til unge der bruger stedet
3. Åben hus arrangementer i løbet af året
4. Toilet
og så bagte vi lækre pandekager og poppede popcorn, Tak til Jette Wengberg

1. Håndtering af affald og mindre hærværk i Smørhullet.
Der er ofte affald efter brugere i Smørhullet. Vi besluttede at forsøge med en affaldsordning. Helen undersøger om det er muligt at få koblet Smørhullet på tømningen omkring søen. Det der kan være barrieren, er økonomien og at det kan bevirke, at det øger affaldsmængden. Så alle vil dumpe affald fra en dag i naturbasen, også dem der plejer at tager det med hjem nu. Eller at de der smider affald,alligevel ikke lægger det i opstillede affaldsspande. Helen undersøger det. Visti fra Lokalrådet tager over, hvis det ikke er muligt med den ordning. Haletudsen har tidligere tilbudt at vi kan henvise til deres affaldscontainer

Naturplancherne er overmalet med grafitti, der kommer nye plexiplader op. (Helen) Velkomstskiltet er væk, Helen sørger også for et nyt skilt, hvor der står telefonnumre.

Der skal etableres en lille bænk på ydersiden af bålhuset, det er et gammelt løfte. Samtidig spørges, de der byggede bålhuset, om de kan pynte lidt på øksehug og savsnit hist og pist.

Helen forsøger at få en brændelevering til at køre til stedet.

2. Kontakt til unge der bruger stedet.
Der er grupper af unge der bruger stedet - det er rigtig dejligt at de har fundet det som et fristed. Vi skal i kontakt med dem omkring oprydning og at behandle stedet godt og i forhold til hvad de har behov for på stedet. F.eks.brænde. 
Helen tager kontakt til Dennis Jensen, der arbejder på skolen og har god kontakt til de unge både på og uden for skolen. Dennis blev anbefalet af flere i forsamlingen.

Jette har også haft kontakt til Natteravnene og Helen til Ungdomsskolen. Vi arbejder videre af flere kanaler.

3. Åben hus arrangementer i løbet af året.
Der bliver 4 åben hus arrangementer i løbet af det næste år. Det første søndag 20. september, kl. 11-13 der kommer til at handle om naturen i området og om urtesnapse. Helen tager initiativ. 
Dernæst en dag i november, i marts/april og i maj/juni.

Andre temaer der er foreslået er: 
Vokseaften med rødvin og mad - hvad med en 3. retters på bålet?
Gamle lege, Skattejagt

Doris skriver på Facebook at der kommer arrangementer og foreslår at folk kigger forbi Smørhullet og at man bruger den til aktiviteter.

Kim lægger billeder fra Smørhulelt på 4171 på facebook

4. Toilet 
Vi snakker stadig toilet - det vil gøre det mere behageligt og muligt at opholde sig ude i længere tid. Der er ingen lokale ideer til hvem der vil gå forbi og tjekke toilettet nu og da. Helen undersøger om det er muligt at vejfolkene eller Susågården, kan gøre det ind i mellem, primært i sommer halvåret. 
Næste skridt er at finde penge til et toilet, det er omkring 50.000 til tilladelse, tank, toilethus i træ og entreprenørarbejde med nedgravning.

Næste arrangement 13. september 2015, kl. 11 - 13 med naturvejleder Helen Holm om naturen i området og om urtesnapse.


3. maj 2014 med Helen Holm til Vestergårdsmose
Mord eller bøn om en god høst i Vestergårdsmose
I dag ville vi kalde det mord! I oldtiden var det helt accepteret at ofre både mennesker og dyr for at sikre sig en god høst, familiens helbred eller frugtbarhed. Der er fundet tydelige tegn på at der har levet folk omkring Vestergårds Mose 5000 år tilbage. De har fisket, gået på jagt, lavet mad og ofret til guderne.
Mennesker er født og døde på dette sted. Stendyssen og fund af menneskeskeletter vidner om det sidste og andre fund viser tegn på livet.

Helen fangede sommerfugle, og fortalte om dem, slap dem løs igen. Vild pastiknak, tvetang og hyrdetasek var nogle af de planter, som Helen fortalte om. Det blev også til et kig på de skålformede huller på toppen af stendyssen.


 
Mandag 24.3.2014 afholdt planlægningsmøde for årets Åben Hus arrangementer.
Følgende arrangementer blev der enighed om at arrangere i Glumsø i 2014:
Mandag den 7. april kl. 17 Forårsklargøring af Naturbasen
Lørdag den 3. Maj kl. 14 -17 Naturvandring med naturvejleder Helen Holm til Vestergårdsmose, hygge ved bålet når turen er slut.
Søndag den 14. september på Naturens dag - Naturbase Dag, hvor måske Næstved Kommunes naturbaser alle kan deltage med åbent hus.
En lørdag eller søndag i november Lysfest med roelygter, pandekager og snobrød.
I Smørhullet sættes en opfordring op til at dele gode oplevelser fra naturbasen med os på Facebooksiden evt. via en QR kode.
Mødet sluttede i mørke i Smørhullet med den smukkeste stjerneklare himmel og 3 grader.

Lørdag 10. august 2013 Åbent Hus på alle naturbaser i Næstved

Stavgængerne var de første der mødte op i Smørhullet. 

Naturbasen Smørhullet fik i løbet af lørdagen besøg af over 40 personer.
Både børn og voksne deltog.  Marie Roland, Naturstyrelsen, bød velkommen, da delegationen med politikerne mødte frem.Alle sang med på Jeg ved en lærkerede. Stavgængerne gik, redekasser blev hamret sammen med bølgesøm. Hullet blev boret, så fuglene kan komme ind og ud, der blev sat låg og bund på. Der blev lavet insekthoteller, som blev hængt på i Smørhullet. Otto Høst fortalte om fiskeri, da han var barn, og alle gik igang med at lave fiskestænger. De gik ned til søen og var heldige at fange tre små aborrer, som blev sat ud, så de kunne vokse sig større. Stavgængerne kom retur 45 minutter efter de var starter og havde gået de 3,6 km om søen. De nød kaffen og de dejlige aktiviterer, som foregik omkring dem.
Alle synes at det havde været en rigtig hyggelig dag. Familierne kunne gå hjemad med redekasser og insekthoteller samt fiskestang.
Plan for Søndag 10. august 2013, Åbent hus i Smørhullet,
Kl. 13 Velkomst ved Marie Roland, naturvejleder Naturstyrelsen,
Stavgængerne går om søen efter velkomsten.
Bygge redekasser og sætte insekthoteller op, 
Kl. 14 Gå med naturvejleder til Vestergårdsmose,
Kl. 15 Lave fiskestænger og fiske
Kl. 16 Afslutning
NU kan den sidste naturbase åbnes nemlig i Fuglebjerg. Så er der i alt 10 naturbaser med den mobile. De ligger her:

Fruens Ly i Fruens Plantage
Fuglebjerg
Holme Olstrup
Hyllinge - Fodsporet
Ravnstrup Sø
Glumsø - Smørhullet
Øllebjerg i Vridsløse Skov
Brøderup-Tappernøje
Kristiansholm Plantage
Mobil naturbase 


Det skal fejres med en fest på alle naturbaserne i Næstved Kommune den 10. august.
23. februar 2013 Bålhygge og plancher sættes op

 
30. december 2012  Vintersjov i Smørhullet, Vi delte vore julerester
15. april 2012 Åbent hus med snobrød og guf
15. januar 2012 blev afholdt Åbent Hus med Lystfest og troldehistorier.
Der blev lavet et flot navneskilt 
5 møder blev afholdt i 2011, hvoraf det sidste var Åbent Hus - Dragedag
16. juni 2011 Blev naturbasen indviet med sang af Glumsø Pensionistsangkor. Søren Dysted klippede snoren. Claus Meyer, Glumsø Lokalråd, holdt en god tale. Stemmesedler blev omdelt og naturbasen fik navnet Smørhullet.