Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Saneringsmodne ejendomme og Spånnen

Saneringsmodne ejendomme og Spånnen, Fabriksvej.
Kontaktperson:
Elisabeth Tramm, Skolevej 3, 4171 Glumsø. Mobil: 3029 6566



Tom Lindholm Jørgensen‎DK - 4171 Glumsø
6.juli 2017
 
Det er godt nok betagende at se hvordan store betonfundamenter nu tages op af jorden på Fabriksvej. Jeg stod der og så på dengang tømrerne havde færdiggjort forskallingen og jernbindere havde bundet jern så en hare ikke kunne løbe igennem. Der var sugespidsanlæg og pumper. Kælderen er ti meter dyb. Betonbilerne kørte i ca. fire døgn med beton der af dygtige betonfolk blev vibreret ned imellem alt jernet. Hvis nogen dengang for 46 år siden havde påstået, at det hele kunne fjernes igen så let, som det foregår lige nu, havde vi nok set den anden vej og tænkt, at han var tosset Det er en helt ubegribelig udvikling. Hvordan mon sådanne fundamenter fjernes i 2063? Vi havde for øvrigt heller ikke mobiltelefon, og farvefjernsynet var også helt nyt.
27. juni 2017 er der fjernet meget beton, som venter på at blive kørt væk

Spånnen den gamle spånpladefabrik.

Fabrikken blev bygget i starten af 60´erne
Læs mere her.

 

Bent Nielsen
 



 

Tom Lindholm Jørgensen
Industrieventyr Møllegårdens arealer fra 1960 til 2000.
På savværksgrunden står fundamentet til Johannes Nielsens første langtømmersav, som han opstillede under et halvtag og ansatte to mand til betjeningen – den ene var for øvrig Poul Eriks far. Her imellem Svend Eriks hus og Danhøjs andefarm begyndte det industrieventyr, der på sit højeste beskæftigede halvanden hundrede mennesker på Fabriksvej. Langt de fleste lokale, der i begyndelsen kom på cykel eller knallert til arbejdet. Senere kom de i bil – vi blev alle rigere.
Grøntsager på Fabriksvej
Da den nye spånpladefabrik stod færdig i 1972 var det planen at bygge en køkkenfabrik over for spånpladefabrikken på grunden vest for savværket. Imellem savværket og den senere tilkomne vognmandsforretning. Grunden kunne ikke sådan rigtigt udlejes til landbrugsdrift, idet ingen vidste hvornår byggeriet skulle begynde, men så længe arkitekter og ingeniører tegnede og økonomer regnede, passede en lokal landmand jorden.
Spånpladefabrikken havde dengang mange udenlandske medarbejdere, primært Tyrkere, men også en del fra landende på Balkan. Et par af dem spurgte om de måtte dyrke et lille stykke jord på grunden. Det fik de lov til og hurtigt var en stor del af grunden udstykket i kolonihaver. Det var ikke kun fremmedarbejderne, men også etnisk danske medarbejdere der dyrkede grøntsager i nydelige haver over for fabrikken. Inde i den gamle fabrik blev der indrettet et lagerrum til vinteropbevaring af kartofler og andre rodfrugter og georginer og andre blomsterknolde. Der var hylder hvor kartofler i kasser kunne sættes til spiring i det tidlige forår. I haverne var der fra det tidlige forår til det sene efterår et leben af kvinder og børn på mange sprog og mænd der gik til og fra arbejde. Især de tyrkiske mænd vakte en del forargelse blandt danskerne, når de sad mageligt på en stol og højlydt dirigerede med kvinder og børn imens de lod sig opvarte. Man var ikke kun kollegaer, men lærte også hinandens familierne at kende På et tidspunkt belastede det fabrikkens personalefaciliteter i en sådan grad, at det gav samarbejdsudvalget arbejde, men også den opgave blev løst.
Køkkenfabrikken blev af forskellige årsager ikke bygget og antallet af fremmedarbejdere faldt og dermed interessen for havebrug, så da grunden blev solgt til savværket, var der kun et par haver tilbage. Savværket indhegnede området. Etablerede køreveje og lagerpladser til træet.
Kartoffelbønderne
En lille gruppe af spånpladefabrikkens medarbejdere fik den ide, at det varme kølevand fra trykluftkompressorerne måtte kunne udnyttes til at fremstille tidlige kartofler. Dengang var der ikke så langt fra tanke til handling, så et stykke jord på et par tusinde kvadratmeter øst for fabrikken blev efterårspløjet og harvet. I det tidlige forår blev der udlagt sort plastic og vandet lidt med det varme kølevand. Så snart jorden var varm nok, blev der lagt kartofler og trukket klar plastic over. Et vandingsanlæg med sprinklere blev opstillet, så nattefrost kunne imødegås. Når de meget tidlige kartofler var gravet op og solgt på torvet i Næstved, blev der plantet blomkål. Også disse var nogle af de første danske på markedet. Det gik så godt, at et tilsvarende stykke jord lidt længere mod vest blev ryddet og produktionen fordoblet. Kartoffelbønderne var en lille eksklusiv klub kun for Spånens ansatte. Klubben havde mange ritualer og gode fester. Klubbens medlemmer blev ældre og færre. Interessen for at passe vandingsanlæg en frostkold forårsmorgen og ligge på knæ i en våd kartoffelmark klokken fire en kold sommermorgen og grave nye kartofler op, var ikke længere så stor. Til sidst var kartoffelmarken ikke større end en lille parcelhushave og da Spånen begyndte at købe træ hjem i skibsladninger fra de baltiske lande, hørte kartoffel- og blomkålsproduktion helt op og arealet blev anvendt til oplag af det baltiske træ.
Men der blev i en hel del år produceret rigtig mange grøntsager på Fabriksvej.


 
Referat 16.2.2017


8.6   Boligudvikling i Glumsø. Tovholder: Visti.
– Kommuneplanen 2017:
Lokalrådet skitseforslag om brugen af spånpladegrunden er sendt til kommunen.

Spånpladegrunden – status for oprydning:

Vi har fået bekræftet, at der er fundet penge til at fjerne alle fundamenterne. Når dette (over foråret/sommeren) er på gjort vil arealet mellem Fabriksvej og Nyvej blive frigivet til brug, mens arealet mod søen (syd for Fabriksvej) først skal testes for eventuel jordforurening.

Referat 19.1.2017

8.13                Spånpladegrunden og saneringsmodne ejendomme. Tovholder: Jens

Bent Nielsen (borger)vil gerne være med, med hensyn til den nye plan for den gamle spånplade grund, samtidig kom han med et forslag om navneændring, således at Fabriksvej blev ændret til enten Johannes Nielsens vej eller JONI vej. Thor tager ønsket med på mødet mandag 23/1 i Teknisk Udvalg.

Visti følger op på Lokalrådet’s fremsendelse af ideer og forslag til nye bolig og erhvervsområder. Hvad er der sket siden (indsendt oktober) og hvorledes sikrer vi, at der bliver progres på udvikling af specielt Spånpladegrunden!

SANERING AF SPÅNPLADEGRUNDEN. PÅ Lokalrådets generalforsamling 17. marts 2016 kunne denne gode meddelelse meldes ud:

Vores sidste melding om saneringen er, at entreprenør er valgt den 10. marts og forventes godkendt på byrådsmøde den 26. april.

Arbejdet kan starte den 1. maj og forventes færdigt senest ved udgangen af september 2016.

I fortsættelse af NK sanering er der på FB opstået en gruppe, der vil arbejde for at udnytte mulighederne for offentlig brug af området efter saneringen. Gruppen sigter mod værested og event for områdets ungdom. Lokalrådet har modtaget referater fra deres møder og har lovet at støtte op, hvis de har ønsker om hjælp.

Fra lokalrådsmådet 21.januar 2016
7 M.Spånpladegrunden og saneringsmodne ejendomme --à Tovholder Jens
Der er dannet en gruppe af interesserede ildsjæle om muligheder til at benytte området til efter nedrivning. Gruppens ideer er mange og hovedparten er rettet mod værested/aktiviteter for unge.
Gruppen har holdt møde med NK . Primært for at finde mulighed for at bjerge materialer til at bygge nye opstillinger for aktiviteter af forskellig art.
Visti udsender gruppens referat til Rådets medlemmer.

 
Fra Glumsø Lokalråds møde 19. november 2015:
 7.13  Spånpladegrunden og saneringsmodne ejendomme. Tovholder: Jens
 
 7.13.1 Jannik Rauer NK oplyser, der stadig er god optimisme med at få gennemført og nogenlunde holde tidsplan i henhold til tidligere udmeldinger. Det skal siges, at Almindelig Brand stadig er ejer af området. Der er ikke overblik over om nedrivning kan ske inden for eksisterende budget og færdig nedrivning pr 1. juli skarpt ændres til midt på sommeren 2016.
 
 7.13.2 Der har været en del debat på FB 4171 Glumsø om, hvad området ved Fabriksvej kan bruges til efter sanerings afslutning og området er blevet offentligt tilgængeligt. Det har resulteret i, der er ved at blive dannet en gruppe af interesserede ildsjæle, der vil arbejde videre med ideer. Der er aftalt et møde med Jannik Rauer og gruppen om mulighed for at kunne bjerge materialer fra området inden nedrivning. Gruppen vil bruge materialer til at bygge forskellige opstillinger på området efter området er blevet åbent for offentlighedens benyttelse.

Saneringsmodne ejendomme

Næstved Kommunes Ejendomsudvalgets har udsendt orientering om saneringsmodne bolig- og erhvervsejendomme.

I Lokalrådets høringssvar er der knyttet forslag til, at arealer omkring Fabriksvej gives kommunal opmærksomhed og planlægning for omdannelse til noget specielt i vores lokalområde frem for områdets stagnation, som en følge af den generelle krise.
 
Der stilles forsag til løsningsmodeller og opfordrer til delbevilling for forprojekter. Lokalrådet stiller sig åben for at medvirke i dette arbejde ved at oprette en interessegruppe om emnet. I høringssvarets forslag er citeret politikeres imødekommenhed under valgmøder før kommunalvalget om at de gerne ville høre lokale ideer for området.
 
Status februar 2015:
Der er kommet svar fra kommunen om Lokalrådets høringssvar med informationer om saneringsmode ejendomme og erhvervsbygninger.
Høringssvar er behandlet i 3-4 politiker udvalg i kommunen og er nu overdraget embedsværket om mulighed for at der kan arbejdes for at lave en ny lokalplan for området ved Fabriksvej.
Samtidigt orienterer kommunen om, at en ny lokalplan kun kan laves, hvis områdets privatejere ønsker det.