Glumsø Net Avis » FORENINGER » Lokalrådets Pedelgruppe
Lokalrådets pedelgruppe - Bypedeller

Folk søges til ny by pedel ordning i Glumsø
Har du mon lyst til at være med i en gruppe frivillige, som i fællesskab indimellem udfører mindre reparations-og vedligeholdelsesopgaver eller plejer byens fællesområder?
Det kan for f.eks. være græsslåning ved tingstedet, male byens flagstænger, skifte en lås eller reparere en bænk, til gavn for vores dejlige by.
Den 1. november kl. 10.30 kan man møde op til en kop kaffe ved skurvognen bag ved brugsen, for at høre nærmere om Glumsøs nye by pedel ordning.

Er du interesseret i at være med og høre nærmere om det nye tiltag i byen, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 7220 2533 eller skrive til vagnholk@gmail.com


Skurvogn for frivillige hjælpere til vedligehold af vores fællesfaciliteter
Lokalrådet for Glumsø og omegn har taget initiativ til at etablere værksted og opholdsrum i den gamle skurvogn bagved Brugsen i Glumsø.
Skurvognen skal nu klargøres så den kan anvendes som samlingssted og et lille værksted, hvor en gruppe af frivillige med hænderne skruet rigtig på - og som kan lide at være sammen om vedligeholdelsesopgaver, kan få adgang til værktøj, lidt reservedele, skruer og søm og dermed hjælpe med at udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver eller pleje af vores fælles arealer. Det kan for f.eks. være græsslåning ved tingstedet, male byens flagstænger, skifte en lås eller reparere en bænk.
Alt sammen til gavn for at vores dejlige by.

 
Lokalrådsmøde 19.11.2020
7.2 6 interesserede mødte op til kaffe og en snak i skurvognen den 1. november og i alt 9 personer er pt. på listen over frivillige. Gruppen vil starte med renovere og indrette skurvognen. Vagn undersøger, hvordan der skaffes strøm til skurvognen. Brugsen har tilbudt at levere strøm til lys i opstartsfasen og Lions har tilbudt, at gruppen kan hente borde, stole og værktøj ude på deres loppemarkedslager. Der hhar været en flot pressedækning af projektet både i TV2, P4 og trykte medier. 


 
Fra Lokalrådets generalforsamling 3.9.2020
Vedligeholdelsesgruppe. Vi har i lokalrådet den glæde, at vi løbende har haft mulighed for, ligesom andre initiativgrupper i byen, at foranledige, at der kommer nye materiale installationer til eksempelvis badebro, fugleskjul, Sansotek, borde, bænke osv. Disse såvel som de allerede eksisterende – nævnes kan hundeskove, smørhullet, shelter, hallens cafeteria - kræver næsten alle mere eller mindre løbende drift og vedligeholdelse i form af tilsyn, reparationer, maling, oprydning, rengøring, håndtering af skrald. Hvor der er forståelse for at der søges midler fra fonde, kommune m.m. til nye ting, er der ikke forståelse for, at der i sammenhængen også udlægges midler til efterfølgende drift og vedligeholdelse. Vi (byen) vil gerne, så langt henad vejen som muligt, selv fortage rimelig vedligeholdelse, men ligefrem selv at tage penge op af egen lomme til materialer, søm skruer brædder, maling syntes vi ikke er sjovt. Vi har i en årrække gang på gang forsøgt at påpege dette for kommunen indtil videre uden noget udbytte. Det er nu ved at ”løsne op”. Næstved Kommune og i øvrigt også andre kommuner, hvor man har samme problem, kan se at det er en god investering at supportere disse ”vedligeholdelses folk” økonomisk. På den baggrund har vi i Lokalrådet nu ”investeret” i en pavillon (skur). Det skur som stod i Krohaven er nu, for os, kvit og frit flyttet og med tilladelse fra SuperBrugsen sat på pladsen bag ved Brugsen. Hensigten er at dette skur efter restaurering, skal danne basis for en lille vedligeholdelse gruppe. Her kan man have lidt værktøj og materialer og medlemmerne i gruppen kan sætte sig og få en kop kaffe. Vi tror på, og har allerede fået tilbagemelding fra folk der gerne vil deltage i vedligeholdes arbejde i og omkring byen. Borgere der har interesse i at arbejde i gruppen skal bare henvende sig til et medlem af lokalrådet.