Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti
Hjertestien, Glumsø skov

Hjertestien og Badebroen

 

Stien er ca. 3,8 km. Den er nem at gå på, fordi den er jævn og næsten helt flad. Fysisk udfordring kan du få på bakkerne ved plejehjemmet eller på trampestien op til bålhytte, kaldet ”Smørhullet”. Der er en lille badestrand ved Anlægget.

Der er gode P-muligheder tæt på søen. Med DSB er der tog én gang i timen, og der er mindre end ½ km fra stationen til søen. (se kortet - herunder)

 
Hjertestien er en motionssti for alle aldre. Få pulsen op og nyd den smukke natur undervejs på den 3,8 km lange rute.


 Læs også Hjerteforeningens pjece

Fugleskjulet

 
Fugleskjulet blev indviet 21. oktober 2017

 
Smørhullet og Tingstedet
 


 
Bålhytten ”Smørhullet” beliggende på bakken nær rundkørsel på Nyvej, hvor der er mulighed for at parkere.

En borgergruppe blev nedsat 19. maj 2010. Den 1. april 2011 gik arbejdet i gang med at bygge bålhytten. Den 16.6.2011 blev hytten indviet, stemmesedler blev omdelt og man valgte navnet ”Smørhullet”, fordi hytten ligger i et smørhul ved Glumsø Sø.

Hytten kan lånes via Næstveds Foreningsportal, nøgle afhentes på biblioteket.

Intentionerne var at der skulle afholdes 4 årlige åbent hus arrangementer.

Hjertestien er mere end en smuk naturoplevelse!
Det skal også være trygt at færdes på den.
Stien vil kunne bruges det meste af året af cyklister, brugere af kørestole, el-scootere m.v.
Bliver man dårlig på turen, kan man sætte sig på en af de 8 bænke og ringe efter hjælp på 1-1-2 og oplyse nummeret på bænken. På stien er man ligeså sikker i forhold til redningstjeneste, som i eget hjem og der er god mobildækning.
Der er solidt hegn mellem stien og foldene med dyr, ligesom ryttere til hest er henvist til et ridespor, syd om søen, adskilt med hegn fra Hjertestien.

 

Glumsø Sø
Søen burde kun hedde Glumsø, og så kunne man passende kalde byen Glumsø By. Søens navn kom nemlig først. Allerede i 1280 kendte man Glumsyø, som hentydede til, at søen virkede mørk og farlig. Her mere end 700 år senere virker søen lys og indbydende.

 

Søen rundt
Fra toppen af kælkebakken i anlægget midt i Glumsø har man en vidunderlig udsigt over søen. Vi går til venstre ned mod Hjertestien og fortsætter mod syd. Vi kommer forbi Glumsø Svineslagteri på venstre hånd. Derefter møder vi åbne marker med almindelige afgrøder. Der er også enge med græssende kødkvæg. På højre hånd søen med det rige fugleliv.
Ved sydenden af søen drejer stien brat til højre. Her er stien ret smal med vand på begge sider. Her er et fugleskjul med udsigt op mod Glumøs By. Videre fremme ad stien, når vi til Telemarks-grøften, som der lige er lagt ny bro over (2012). Nu følger stien grøften et kort stykke, svinger derefter igen mod højre og giver udsyn til folde med køer og får (i spmmerhalvåret).
Stien fortsætter mod nord med nybyggeri på venstre hånd. Lige efter finder vi en trampesti, som leder op til en lund på bakketoppen. Her er der borde, bænke, grill-pladser og en fantastisk udsigt over både sø og by. Hvis vejret er mindre godt, finder du både ly og læ på vestsiden af bakken. Her er der, i en gammel mergelgrav, indrettet en bålhytte, kaldet ”Smørhullet.” Her er også indrettet toilet i kanten af skovern. Endnu en trampesti fører tilbage til Hjertestien.
Nu har du en natur-børne-institution på venstre hånd, og her slutter den grusbelagte sti. For at komme tilbage til udgangspunktet må du følge ruten til højre (3 gange) Så står du igen ved anlægget.

 
Alle er sikre på Hjertestien
Hjertestien i Glumsø er den første af sin art i Danmark
Naturen er et dejligt sted, men den kan også være farlig. Mange kommer galt afsted på løbeturen eller spadsereturen, så i Glumsø har man nu lavet en sti, hvor man altid kan få hjælp, hvis man skulle få problemer i det grønne, nemlig de numerede bænke hele vejen rundt på Hjertestien i Glumsø.

 
Små infotavler om naturen ved Hjertestien omkring Glumsø Sø.

Der er i alt 5 A2 tavler langs Hjertestien. De er jævnt fordelt langs stien og placeret ved nogle af stiens bænke. Tavlens placering er som bænkens nummer.



 
Læs mere klik på billedet:
Indvielsen af hjertestien omkring Glumsø Sø.
 
Søndag den 30. september 2012  blev Hjertestien indviet med et tilløbstykke af en folkefest. Dagen var valgt af Hjerteforeningen, da datoen også er “World Heart Day”.
Mere end 250 mennesker fandt vej til søbredden og deltog i festlighederne og turen rundt på den renoverede sti. Se under indvielsesfesten.


KLIK her OG SE VIDIOEN FRA DAGEN