Nyhedsbrev fra Glumsø Fjernvarme - 3. december 2023

Glumsø Fjernvarme har nu fået egen hjemmeside!
Så kan alle trykke på knappen til vores nye hjemmeside for Glumsø Fjernvarme. Siden opbygges løbende, men vi synes selv den har fået en god start. Se mere her: Glumsø Fjernvarme A.M.B.A. (glumsoefjernvarme.dk)
Næstveds kommunes bygninger i Glumsø nu tilmeldt til vores fælles varmeløsning!
Så har Næstved Kommune endelig formelt tilmeldt sig fjernvarmen i Glumsø. Dvs. Suså skolen, Idrætshallen, Biblioteket, Haletudsen, Glumsø Kro, Rumlepotten, vuggestuen og Søvang med alle plejeboliger mv. Varmeforbruget i kommunens bygninger svarer til varmeforbruget i 80 – 90 parcelhuse. Det betyder at vores samlede tilslutningsgrad i Glumsø nu nærmer sig 50 %!
Deltag sammen med bestyrelsen i Glumsø Fjernvarme, når Næstved Kommune afholder informationsmøde om fjernvarme tirsdag den 12. december 2023 kl. 19.00 - 21.00 i Gamle Ridehus på Grønnegades Kaserne, 4700 Næstved! (Dørene åbner 18.30. Kom i god tid for at sikre dig en plads)

Der stilles skarpt på målet på varmeområdet - hvor der kan komme fjernvarme og hvor der skal være andre typer varme. v/ Rune Kristensen, Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget

Hvad skal gassen bruges til i det store energisystem, og er det billigst med gasfyr, varmepumpe eller fjernvarme? v/ Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.

Gaseksperterne fra Evida. Hvordan ser gasselskabet på fremtidsperspektiverne for gas? Skal man beholde sit gasfyr eller regne med at der lukkes for gassen inden for få år? v/ Line Sommer og Tina Schou, Evida

Øges boligværdien når du sløjfer gasfyret? v/Christoffer Frimann og Fie Jørgensen, Ejendomsmæglerforeningen
Med venlig hilsen, Bestyrelsen for Glumsø Fjernvarme A.M.B.A
Fakta om fjernvarme i Danmark:

• To ud af tre danske boliger er tilsluttet fjernvarme.
• Fjernvarme er den mest udbredte form for opvarmning i Danmark.
• Fjernvarme er en miljøvenlig og effektiv form for opvarmning.

Fjernvarme er en vigtig del af Danmarks klimamål. Regeringen har målsætningen om, at 70 % af alle danske boliger skal være tilsluttet fjernvarme i 2030
INTERESSE TILSAGN:
Kontaktperson: *
Adresse: *
By: *
Telefon: *
E-mail: *
Besked *
Anti-Spam Code:

*  Skal udfyldes
Få mere info om fjernvarme så se disse link
Fakta om fjernvarme (danskfjernvarme.dk)

Få Byvarme i Glumsø - Fjernvarme - E.ON (eon.dk) 

og eller kontakt bestyrelsen i Glumsø Fjernvarme A.m.b.a.
på E-mail: 
gvarmevaerk@gmail.com 


 
 






Nyhedsbrev fra Glumsø Fjernvarme 19.oktober 2023

Kære alle, Så er der nyt om arbejdet med etablering af vores fælles fjernvarme i Glumsø.

Projektforslaget for etablering af fællesvarme i Glumsø godkendt
I starten af oktober fik vi endelig godkendt det projektforslag om etablering af fjernvarme i Glumsø, som vi indsendte i juli måned. Det betyder, at vi nu kan gå videre med arbejdet med at skaffe finansiering til at få lavet et udbudsmateriale og herefter sende fjernvarmeprojektet i udbud.

Brugerøkonomi for tilslutning
Glumsø Fjernvarme A.m.b.a. er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvilket betyder at det er forbrugerejet selskab som vil blive ejet af de husstande og virksomheder, som tilslutter sig fjernvarmen. Lige nu arbejder bestyrelsen med at lave nogle prisindikationer på, hvad prisen for tilslutningen vil komme til at koste, og hvad den årlige varmeomkostning vil være for Glumsøs varmeforbrugere. Det er et stort arbejde og masser af "tal gymnastik", men vi gør vores bedste for at give så realistisk et bud på det som muligt. Vi tager her udgangspunkt i de beregninger, der foreligger i projektforslaget, vel vidende at vi først har de eksakte priser, når vi kender den rigtige pris og den leverandør, som skal stå for opgaven.
 
Tilslutningsgrad

For at projektet kan blive til noget, skal vi opnå 70% tilslutning af alle de gasinstallationer, der er i Glumsø. Vi føler os overbeviste om, at vi vil nå i mål med det, for vi synes der er et godt fællesskab i Glumsø. Derfor vil der i løbet af de næste måneder blive inviteret til informationsmøder om fjernvarme, lavet hjemmeside m.m., stillet en fjernvarmeunit op bl.a. i Brugsen og opsat plancher forskellige steder i byen, hvor vi vil informere om fordelene ved at være tilsluttet fjernvarme.

Så alt i alt 😊

Arbejdet med etablering af fjernvarme i Glumsø skrider fremad. Vi er i fuld gang med at skaffe finansiering og lave prisindikationer for tilslutningen. Vi er overbeviste om, at vi vil nå i mål med at opnå 70% tilslutning, og vi vil i løbet af de næste måneder informere bredt om projektet.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen for Glumsø Fjernvarme A.M.B.A
E.ON Præsentation (2.6 Mb)

16-8-2023
Status er at vi i bestyrelsen for Glumsø Fjernvarme i sommerferien har indsendt et projektforslag for etablering af fjernvarme i byen til Næstved Kommune. Næste step er en behandling i byrådet primo oktober, hvor vi håber på et rungende ja, 🙂 så vi kan komme videre med at sende det i udbud. Men kom gerne forbi vores info stand til KOKS lørdag den 26. august 2023, hvis men vil vide mere. Lige nu er det vigtigt at vi kan indsamle så mange interesstilkendegivelser som muligt fra jer. Tilkendegivelserne er ikke bindende på nogen måde og skal kun give os en indikation af hvor langt vi er.
Vagn Holk

Referat Lokalrådet 15.6.2023
Fjernvarme i Glumsø: Arbejdet går planmæssigt - Det er planen, at alle i Glumsø kan have fjernvarme om 5 år 


 
Referat 25.5.2023 Lokalrådet:
Punkt 7.2  Fjernvarme i Glumsø:

læs referatet tryk her
17-04-2023

Kære fjernvarme interesserede
Her en kort status for bestyrelsens arbejde.
 
Selskabsoprettelsen af Glumsø Fjernvarme trækker ud på grund af ekstraordinære sagsbehandlingstider i SKAT. Den træge sagsbehandling hos SKAT begynder desværre for alvor at påvirke arbejdet med at få etableret fjernvarme i Glumsø.  SKAT er blevet rykket gentagne gange og melder tilbage at det skyldes stor travlhed hos deres sagsbehandlere. Derfor er bestyrelsen på nogle områder lidt fastlåst i forhold til at komme videre i processen.
Alligevel er det lykkes os nu at indgå en aftale med energiselskabet E.ON om, at udarbejde et egentligt projektforslag for etablering af fjernvarme i Glumsø.
 
Aftalen omfatter nødvendig og relevant bistand til udarbejdelse, indsendelse og kommunal behandling af projektforslag frem til endelig kommunal godkendelse for fjernvarme i Glumsø by. 
Vi forventer at kunne indsende projektforslaget til Næstved Kommune i løbet af juni måned.
 
Når projektforslaget er endelig godkendt, kan vi sætte arbejdet i gang med at lave udbudsmateriale og herefter sætte arbejdet i udbud.
 
Hilsen Vagn Holk Lauridsen 
Formand for bestyrelsen
Glumsø Fjernvarme.

 
 
Glumsø Fjernvarme A.m.b.a. er nu stiftet !

25. januar 2023 var dagen hvor selskabet Glumsø Fjernvarme A.m.b.a.. blev stiftet.
Cirka 80 personer var mødt op i den Gule Cafe til den stiftende generalforsamling. Efter kort velkomst fra Lokalrådets formand tog Vagn Holk over og fortalte om processen man skal igennem for at nå endemålet – fjernvarme i Glumsø by.
 
Efterfølgende var en gennemgang/debat over de fremlagte vedtægter, hvorefter de blev vedtaget med stor majoritet.
Til bestyrelse var opstillet 6 mand og 2 suppleanter. Da der ikke var modkandidater blev disse valgt til selskabets første bestyrelse.
 


Referat fra mødet --se nedenstående :
Referat stiftende generalforsamling - Glumsø Fjernvarme amba - 2023-01-2 (0.7 Mb)
Vedtægter - Glumsø Fjernvarme amba - 2023-01-25 (0.3 Mb)

Vedtægter vedtaget på stiftende generalforsamling 25-1-2023 - se nedenstående:


Interesse tilsagn 27. december 2022



Status
(10. marts 2023) på bestyrelsens arbejde med etablering af fjernevarme i Glumsø -
se nedenstående:
Statusbrev 10. marts 2023 (72.3 Kb)

Fjernvarme i Glumsø? 
Borgermøde den 13. oktober kl 19.00 i Glumsø Hallen.
 
Glumsø & Omegns Lokalråds bestyrelse var den 16. september til et møde med Næstved Kommune og Energiselskabet E.ON. Formålet med mødet var at informere Lokalrådets bestyrelse om mulighederne for at etablere fjernvarme i Glumsø By.
 
Lokalrådets bestyrelse fandt informationerne interessante, og de ønsker, at alle borgere i Glumsø skal oplyses om mulighederne så hurtigt som muligt. Derfor bliver der afholdt Borgermøde i Glumsø Hallen den 13. oktober kl. 19.00, hvor Næstved Kommune og Energiselskabet E.ON deltager. På mødet vil man også spørge deltagerne, hvem der er interesseret i at tilslutte sig fjernvarme i Glumsø By og hvem, der vil deltage i en arbejdsgruppe omkring oprettelse af Glumsø Byvarme.
 
Bestyrelsen for Glumsø & Omegns Lokalråd, håber at rigtig mange af borgerne i Glumsø vil møde op.