Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti » Fugleskjul
Fugle og dyr rundt om Glumsø sø:
Fugleskjulet blev indviet ​lørdag 21. oktober 2017
Planter ved Glumsø Sø
Der er fundet flere end 200 forskellige blomster omkring søen.
I det tidlige forår lyser Eng-Kabbeleje op på søbredden og engene med sine skinnende gule blomster. Hele planten indeholder et bittert og giftigt stof ANEMONOL, der også findes hos fx Ranunkel, Anemone og Kobjælde. Kreaturerne undgår derfor Eng-Kabbeleje, der er giftig for dem, men tørret – i hø – er den ugiftig.
En anden forårsbebuder er Rød Hestehov. Den er hyppig langs stien, hvor dens røde blomster danner hele tæpper. Når blomsterne er visne, udvikler den meterhøje blade. I middelalderen dyrkede man Rød Hestehov, idet man mente, at den havde ”en særlig kraft til at modstå pestens smitte” (Folk og Flora).  Roden blev bl.a. lagt på pestsår og bylder. Derfor kaldes den også Pestilensrod.
I maj ses Engkarses hvide eller lyserøde blomster i enge og grøfter. Dens blade indeholder bitterstoffer (sennepsoliegycosider), som giver planten den velkendte ”rucola-smag”, hvis man smager på den. Den er i øvrigt ikke giftig.
I højsommeren ses Gul Iris - med sine store, prangende blomster - på søbredden. Den har en kraftig jordstængel, som i øvrigt er giftig. Frugten spredes let med vandstrømme, da frugtskallen indeholder et stort luftrum. Sibirisk Iris med blå blomster se nær beboelser.
På søbredden ses vores højeste Dueurt, Lådden Dueurt. Den farver bredderne rød-lilla til langt ud på sensommeren. Om efteråret åbner de modne kapsler sig og hundredvis af små dunede frø svæver rundt i området.
Hjortetrøst bidrager med sine lidt mere dæmpede røde farver også til forskønnelse af enge, søbredder og krat.  Tidligere var man overbevist om, at saften af Hjortetrøst var sårhelende, da jægere havde set, at en anskudt hjort spiste af denne plante og derefter blev rask. Det danske navn kommer muligligvis af denne overlevering.
Almindelig Mjødurt vokser ofte nær Lådden Dueurt. Dens store flødefarvede blomsterstand med behagelig sød duft ses fra juni til august. Man har brugt urten som smagsgiver i fremstillingen af mjød. Også i folkemedicinen har den spillet en rolle: ”Lugter gravid kvinde til blomsterne, aborterer hun” (Flok og Flora).
I krattet vokser den høje skærmplante Angelik. Den ligner en lille Kæmpe-Bjørneklo (som for øvrigt også vokser omkring søen), men har findelte blade og rundere skærme. Den er ikke giftig, men saften kan - i solskin -  fremkalde brandsårsagtige udslet på huden.
Den meterhøje Kål-Tidsel er vores ”venligste” Tidsel, idet tornene er så bløde, at de næppe fortjener betegnelsen torne. De gulhvide blomster producerer – i lighed med de øvrige tidsler – store mængder nektar til glæde for bier og andre insekter.
I sensommeren og efteråret er det Kattehale der lyser op på søbredden. Dens op til 50 cm lange blomsterstand bærer snesevis af røde 7-tallige blomster.  Dens blomsterfarve minder og Maj-Gøgeurts, så Kattehale lyser op i moserne om efteråret, som Gøgeurter om foråret.
Tagrør er vores største græs og tillige en af de vigtigste planter i danske vådområder. Den giver føde, skjul og livsbetingelser for en lang række organismer. Desuden høstes tagrør til brug som tækkemateriale på stråtækte huse.
En anden stor urt, Bredbladet Dunhammer, ligner måske nok et græs, men den hører ikke til Græsfamilien, men derimod til Dunhammerfamilien. De store blomsterstande - med hanblomster for oven og hunblomster for neden – er dekorative, men husk at forsegle dem med fx hårlak, inden du tager dem ind i stuen, for de kan pludseligt åbne sig, og så har man en million små svævende frø alle steder i huset.
I efteråret kommer Canadisk Gyldenris til sin ret. Denne store flotte, gulblomstrede staude opfører sig desværre noget aggressivt i Danmark. Den er derfor på listen over invasive planter, som bør bekæmpes. Lader man den være, så vil den dække store områder, hvor lokalområdets øvrige planter ikke kan gro.
En ”diskret” busk forekommer i krattet langs søen, Vrietorn. Diskret, da blomsterne er små og grønlige, mens bærrene er små og sorte. Vrietorn kaldes også Korsved. På grund af sit hårde ved, blev Vrietorn tidligere benyttet til finere drejerarbejder, pibehoveder, stokkeknapper, klavertangenter og spadserestokke og roden blev anvendt til indlagte snedkerarbejder (Folk og Flora).
Hos Kvalkved er både blomster og frugter iøjnefaldende. De hvide blomster sidder i en stor skærm - og derfor kaldes busken også Snebolle. Bærrene er knaldrøde. Alle dele af planten er ret giftige. Man mente, at med en pind af kvalkved i lommen, kunne underjordiske væsner ikke gøre en fortræd. (Flok og Flora).
 
Telemarksgrøften
Badestrand


Søen -er godt 900 m lang. 25,4 ha stor og 1,3 m i middeldybde. Det meste af vandet tilføres fra Kølebæk i nordvest, og afløbet sker via Telemarksgrøften i sydvest, som har forbindelse til Torpe Kanal og Bavelse Sø. Af fisk er de mest almindelig skalle, men også  løje, aborre og brasen var hyppige. Af planteplankton fandtes bl.a. bl. a. blågrøn-, kisel-og grønalger. Dyreplanktonet bestod bl.a. af hjuldyr, dafnier og vandlopper. Af bundlevende smådyr kan nævnes børsteorme, dansemyggelarver og mittelarver.

Hjertestien
Stien er ca. 3,8 km. Den er nem at gå på, fordi den er jævn og næsten helt flad. Fysisk udfordring kan du få på bakkerne ved plejehjemmet eller på trampestien op til bålhytte, kaldet ”Smørhullet”.
Der er gode P-muligheder tæt på søen. Med DSB er der tog én gang i timen, og der er mindre end ½ km fra stationen til søen.
 
Udsigt og omgivelser.
Man har bedst udsigt over søen fra dens nordlige halvdel. Fra stien vest for Søen er der god udsigt over engene mellem stien og søen. Moseterræn findes især nordvest og syd for søen. langs syd-, øst-og vestbredden vokser bræmmer af tagrør og dunhammer, og på vestengen finder man to småsøer. Langs engen vokser en privatejet skov.

 

Naturen -året rundt.
I -og rundt om -søen findes der flere slags plantesamfund: fra flydebladsbælte, rør-og ellesump til pilekrat og skov. Desuden har markerne, grøftekanterne og vejsiderne deres karakteristiske flora. Også fuglene er fint repræsenterede -ikke blot sø-og mosefugle, men også arter tilknyttet eng, mark, krat, skov og have. Pattedyrene optræder langt mere diskret-i ly af mørket. Smådyrene er til stede med vidt forskellige grupper-fra mikroskopisk plankton i vandet til leddyr, ledorme og bløddyr, fx snegle.
Vinter. Især når søen er isfri, kan flere slags svømmefugle vise sig. Det gælder fx,  toppet lappedykker, trold-, taffel-og hvinand, stor skallesluger, grågås og svaner. På land søger bl.a. drosler, finker og gulspurv føde (fouragerer). På markerne ser man ofte flokke af råger og alliker, storm-og hættemåger. Morgen og eftermiddag kan større flokke af disse trække over området til og fra fourageringsstederne. Ofte lader fasanen sin kraftige stemme lyde, og agerhønsene fouragererer i familieflokke på enge eller marker nær søen. Af sjældne/ fåtallige vintergæster i området kan nævnes havørn, blå kærhøg, fjeldvåge, vandrefalk og isfugl. Ved Kølebæk kan man om morgenen undertiden komme tæt på fødesøgende rørhøns og vandrikser. Sidstnævnte giver gryntende giver sig i øvrigt til kende med en kraftig stemme - som en gryntende gris! Også fiskehejren og gråanden holder til nær søen året rundt.
I sneen kan man evt. finde spor af pattedyr som mus, hare, ræv og rådyr. Lækatten er iagttaget både vinter og sommer. Også ilder og mink er set. Muldvarpens jordhøje skyder op mange steder, og alm. spidsmus kan findes dræbt langs stien, hvor de er efterladt af de rovdyr eller - fugle, som har taget dem, men siden ladet dem ligge, da de lugter stærkt af moskus. Af gnaverne findes bl.a. brun rotte, halsbåndmus, nordmarkmus og vandrotte (mosegris).
De løvfældende træer og buske står nøgne - dog bevarer brombær oftest sine grønne blade vinteren over.


Forår. Flere slags pile, slåen og mirabel blomstrer allerede før løvspring. Andre buske og småtræer ved søen er hæg, engriflet hvidtjørn, korsved og tørst (som er værtsplante for citronsommerfuglens larver, kvalkved, benved og hyld, hassel, korbær og flere slags roser. Af træer finder man vortebirk, rød- og gråel, poppel, skovelm, alm. røn og seljerøn. Desuden fuglekirsebær, hestekastanje, løn og spidsløn, foruden ask, bøg, stilkeg og lind. Flere urter begynder at blomstre i marts-april. Det gælder følfod, mælkebøtte, engkabbeleje, hulkravet kodriver, samt vild stedmoderblomst, løgkarse, engkarse, døvnældeg rød hestehov. I maj følger bl.a. pyrenæisk storkenæb, trævlekrone, engnellikerod og maj gøgeurt.
De første fugle begyndte at synge allerede i januar eller februar: tyrker-og ringdue, musvit, blå-og spætmejse, hvoraf sidstnævnte træffes almindeligt i anlægget nord for søen. Også søens fugle går i gang med at yngle, bl.a. toppet lappedykker, grågås, gråand, blis-og rørhøne samt vandrikse. Undertiden raster i slutningen af april og i maj sjældne fugle som dværgmåge og sortterne i søen. Blandt de senest ankomne ynglefugle er gøgen, nattergalen og kærsangeren. Rørskovens almindeligste småfugle er rørsanger og rørspurv. Hvor der også vokser krat eller træer, yngler bl.a. solsort, løv-, have-, tornsanger og munk.
Forår og sommer kan man træffe snogen i eller nær vand, og i småmoserne vest for søen kvækker de grønne frøer ofte højlydt. Undertiden lader skrubtudsen sin stemme høre fra bredden af søen. Jævnligt jager rørhøgen over eng, mose og rørskov


Sommer. I juni-september blomstrer mange af de høje, flerårige urter - det gælder fx lodden dueurt og hjortetrøst, mjødurt og brudelys, bredbladet mærke og angelik, gærdesnerle og kattehale, stor nælde og alm. fredløs. I sumpområder lyser blomstrende gul iris op flere steder.
Fuglene yngler, og flere fortsætter med at synge i juni og juli, bl.a. solsort, rørsanger, munk og havesanger samt torn-, løv- og gransanger. Også jernspurv, grønirisk, bogfinke, gul- og rørspurv har lang sangperiode.
Flere fugle udnytter søens spisekammer: Af gæstende fiskeædere kan nævnes skarv, fiskeørn, fjord-og dværgterne. Ofte lyder tiggekaldene fra lappedykkernes stribede unger, men allerede i april viste de første grågæs sig med deres yngel. De græsser mest på engen vest for søen, men også på engen ud for slagteriet, tæt ved byen. Ved forstyrrelse søger familierne ud på den åbne søflade. Antallet af ynglepar har i de seneste år varieret mellem 10 og 22. I løbet af juli kommer flere grågæs til søen og raster i større antal til primo september.
Sensommerflokken kan bestå af 300-900 gæs -varierende fra år til år. Flere slags vadefugle optræder ofte ved søen -især strandskade, vibe, rødben og dobbeltbekkassin, ligesom både hvid-og mudderkliren tit indfinder sig om sommeren.
Insekterne er talrige -fx fluer, myg og stankelben, bladlus, bier og gedehamse, tæger og biller.Dagsommerfuglene ses især april-september: Blandt de almindeligste er de tre slags kålsommerfugle samt eng-, græs-og skovrandøje, aurora, nældens takvinge og dagpåfugleøje. Også citronsommerfugl, admiral og flere slags blåfugle og bredpander kan ses. Mange af sommerfuglene tiltrækkes af nektaren i høje, blomstrende urter som hjortetrøst, lodden dueurt, ager-, kær-ogkåltidsel. Flere slags guldsmede sidder i vegetationen eller jager i luften, og i sommerhalvåret ses undertiden pattedyr som pindsvin og egern, ligesom flagermus kan sværme på lune sommeraftner.


Efterår. Løvet ændrer farve, og frugterne på buske og træer modnes. Langs stien blomstrer stadig færre urter. Mange fugle er allerede trukket sydpå, men andre ankommer fra nord. Sjaggere, vindrosler og stære sidder i tjørn, røn og hyld, grøn- og gråsiskener æder af elletræernes frø, mens solsorter og grønirisker er i gang med rosernes hyben. På eng og mark fouragerer bl.a. råge, tornirisk, stillids, bog- og kvækerfinke. Tårnfalken, som er standfugl i området, "står" på svirrende vinger over brakmarken - spejdende efter bytte. Også spurvehøg og musvåge er lokale standfugle. På søen kan man - ud over trold-, taffel­og hvinand - evt. se pibeand og fouragerende skeand, men også canadagæs, knop- og sangsvaner kan slå sig ned på vandet. Stormmågen raster med de største antal blandt fuglene - op til 1300 er set samtidig ved søen.
I løbet af november er løvfaldet næsten til ende: Naturen­forbereder sig på vinterens komme.