Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti » Bænk 6
Skønt ganske domineret af de indslæbte sikkert kaukasiske hvid-elletræer, som vise mænd i sin tid lod plante her for at skjule den nu hedengangne spånpladefabrik, så er det levende hegn bag bænken ganske varieret ved nærmere øjesyn.
 
Også ved vintertide lader mangen en træ- og buskart sig bestemme på statur, bark, knopskel og frugter. Ud over hvidellens iøjnefaldende glatte og gråhvide bark opdager du snart også den furede mørke bark hos rødellen.

Den har fået sit navn, fordi veddet rødmer, når træet fældes og saves op. Og ser man godt efter, finder man også fugebarkede ege, og med endnu mere fuget og krøllet bark også den uendeligt langsomtvoksende naur.
Den var i fordums tid eftertragtet som træsko- og navtræ, og i det hele taget hvor der skulle bruges stærkt tømmer. I dag er den dømt ude af skovdriften  simpelthen fordi den gror for langsomt i forhold til kreditorernes forventninger!

Også hassel, hyld og fuglekirsebær har indfundet sig  sandsynligvis ved fugles mellemkomst, og hist og her overstråler en hvid birkestamme de ellers så lysegrå hvidellestammer.

På engen er der tyst på denne årstid, og mens blomsterfloret slumrer, står dunhammerne stadig tæt i den lille sø nær stien  indtil de en dag i det tidlige forår eksploderer og lader fnok flyve ud i verden for at kolonialisere nye søer og moser.



Find hvidel. rødel, naur, hyld,  Fulglekirsebær og birk efter beskrivelsen. Hvor mange af dem kan du finde?.
Hvis du plukker eller samler de små kogler fra elletræerne og tager dem med hjem, kan du lave mini-nisser af dem.

 

Dunhammerdun i dynerne
I fordums tid blev”dunene” i dunhammere brugt som erstatning for gåsedun i dyner og puder, også så sent som under 2. verdenskrig brugtes dunhammerdun som erstatning for kapok i madrasser og redningsveste. 20 tons om året oparbejdedes således på en enkelt virksomhed.
Dyppet i tælle kunne dunhammeren bruges som lyskilde - bl.a. anbragt i det inderste brød i bageovnen, så man kunne se, hvordan bagningen skred frem.

I dag er det mest fugle, der benytter sig af dunhammerens dun til foring af reder. Mest kendt er nok pungmejsens brug. Den finder også meget af sin føde i dunhammere, og har taget rygfarve efter kolben, så den går i ét med denne. Men pungmejsen er en yderst sjælden gæst ved Glumsø Sø, så du får nøjes med dunhammerne.
Kunstner: Gudrun Cordt
Vinter Bænk nr.6