Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti » Bænk 3
Selv ved vintertide fornemmer du her den seje kamp, der foregår på den tidligere eng ud for bænken. Her har i århundreder været en græsset eng med bl.a. maj-gøgeurter og engkabelejer. Nu vinder rødel, birk og pil frem og står som ungskov på den tidligere eng.
I blandt på de stadigt lysåbne partier ses rester af eng- og mosefloraen, f.eks. vinterstandere af mjød- og dueurt.

Resterne af et hegn lige nedenfor bænken vidner om et græsningsprojekt, lokale borgere tog initiativ til her for en halv snes år siden. De ryddede engen, hegnede den og satte to kvier på græs. Det genskabte for en stund det gamle kulturspor, og var måske et eksempel til efterfølgelse for kommende slægter?. I ungtræerne færdes i dag ved vintertide ofte mejsearter som musvit, blå- og sumpmejse, uden skelen til, at de vimser rundt midt i en kamp mellem et fordums kulturspor og naturens trang til at rejse skov.

Og lige om hjørnet gemmer et andet overset kulturspor sig, nemlig den snoede bivej! Nødholmsvej tangerer her Hjertestien, og går man lidt ad den, vil man hurtigt erfare, at den ikke er skabt af rationelle vejingeniører med linealer på kort. Vejen følger tvært imod de gamle markskel, hvor bønderne i forvejen havde deres markveje, og bevæger sig derfor i zig-zag gennem landskabet.

Vel tilbage på stien skal du lægge mærke til de lysende røde, næsten glaserede bær, der hænger
i klaser på buskene i randen af pilesumpen. Også langt hen på vinteren. Det er kvalkved, hvis bær
er giftige for de fleste, og derfor får lov at blive hængende.
Kun silkehalerne tåler dem blandt fuglene, og
alene navnet antyder, at vi står overfor en gusten sag. 'Kval' hentyder til, at den giver kvalme.
Tidligere kaldtes den 'ulvsrøn'. 'Røn', fordi dens bær minder om rønnebær, og 'ulv' fordi det var det værste dyr, men lige kunne komme i tanker om,
og så understregede det jo meget godt, at man
Ikke skulle spise bærret.


Hvert år sætter træet en ny grenkrans - dvs. fra ‘en krans er dannet til den næste bliver dannet er der gået 1 år. Grenkransen bliver til, fordi der i toppen af træet sidder 3 - 6 knopper. Den ene knop bliver til topskuddet og senere til stammen - de andre knopper bliver til sidegrene, Prøv at se om du kan få øje på dem, hvis du finder et lille træ.
Nogle træer kan sætte grene mellem grenkransene (f.eks. gran) - de sidder som enkeltgrene på træet. Dem skal du ikke tælle med, når du tæller grenkranse. 


Kunstner: Eva Hyge Hansen
Vinter Bænk nr. 3