Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti » Bænk 2 sommer
 Hjertestiens bedste sø-kig  og dermed også bedste fuglekigger-sted, selv når søbreddens tagrørskov tårner sig op. Her ud for bænken - er rørskoven nemlig smal og næsten fraværende. Noget, der også lokker en og anden lystfisker til.

På søfladen ser du sommeren igennem en anden fisker, den toppede lappedykker, hvis sorte og mahognibrune fjer-top har givet den navn. Den fisker ikke just af lyst. Snarere for at skaffe føde til de tiggeprinser af nogen pyjamas-stribede unger, den får i maj/juni, og som uafladeligt tigger føde hos forældrene til langt ud på sommeren. I starten holder ungerne til på forældrefuglenes rygge, hvor de putter sig under de skærmende vinger og kun i ny og næ stikker et pyjamashoved frem. Men snart svømmer de ivrigt tiggende i kølvandet på de voksne.

Det er også herfra du nu og da ser den smukke taffeland, hvis han med sit kastanjebrune hoved, sølvgrå krop og sorte bryst og undergump i fordums tid levede livet farligt, da rigmænd holdt af at pynte taflets stegte ænder med lånte fjer i form af de små andrikkers underskønne hamme. Deraf navnet.
Og på engen skråt overfor bænken græsser søens grågæs med deres unger, som i armadaer med gase forrest og gås bagerst og med hele kuldet på række imellem føres ud på søens vand ved forstyrrelser.

I maj kan du være heldig at møde nogle af søens sjældne gæster fra Baltikum, dværgmågen og sortternen, der begge har specialiseret sig i at snappe insekter på eller lige over vandoverfladen. Derfor dykker de aldrig under vandet, men gør drabelig udfald mod byttedyr ved overfladen, som vi ikke kan se. Resten af sommeren er det den knapt så eksotiske fjordterne, der på elegante vinger og med sin lange hale kaster sig i bølgerne efter småfisk.

 
 Hold øje med skærmplante i højre side af stien. Du har fundet den rigtige, hvis den lugter af anis, når du gnider den mellem fingrene. Det er sødskærm, også kaldet spansk kørvel. Smag på stængel eller frø og prøv naturens eget slik. Planten er ikke hjemmehørende men indslæbt til Danmark som pryd og nytte plante. Blade og frø kan bruges i salat eller andre retter.

 

Grågåsen mister flyveevnen i juni måned

Hvert år i juni måned fælder grågåsen sine svingfjer - og så kan den ikke flyve.
I den tid opfører grågæssene sig yderst diskret, og man hverken hører eller ser meget til dem. Helst gemmer de sig om dagen, og går så ud på græsning om natten og de tidlige morgentimer - sammen med ungekuldene.
Når fuglene får flyveevnen igen i slutningen af juni, bliver de igen højrystede, og føre sig frem med en gås´ værdighed.

Kunstner: Bodil Svennevig, Sommer bænk 2