Glumsø Lokalråd » Aktiviteter og Interessegrupper » Hjertesti » Bænk 2
Hjertestiens bedste sø-kig  og dermed også bedste fuglekigger-sted.

Så længe søen er isfri, ser du ved vintertide herfra ofte småflokke af den smukke, rosaflankede store skallesluger.

Den har sit navn efter de småfisk, den så gerne sluger. For at fange dem, svømmer skalleslugerne som pelikaner i bredbåndet formation, mens de på skift dypper hovedet ned for at spejde efter stimer af skaller og andre småfisk.

Får de øje på en stime, dykker de systematisk efter den og kommer kun til vandoverfladen for at snappe luft  eller sluge en skalle.
Ofte har skalleslugerne selskab af den klejne sort/hvide troldand med den kække top, og af og til også af den lige så sort/hvide hvinand med den hvide skønhedsplet mellem øje og næb i det ellers så sorte hoved.

Troldanden har fået sit navn, fordi den dykker og kommer til overfladen igen som trold af en æske. Hvinanden sit, fordi hannerne frembringer en sælsomt hvinende lyd med vingerne, når de flyver.
Lokale toppede lappedykkere bliver her så længe søen er åben, men mangler nu ganske både top og farver.

Nu fremstår den i grå, sorte og hvide nuancer  som om den havde glemt at betale farve-licens.
Her står tagrør, som er til at få fat i hele året. Tagrørene er en græs-art - en af de store. Den vokser over hele verden, hvis vi ser bort fra de arktiske egne. Pluk et tagrør og se hvordan bladene kan drejes om stænglen.
Det er nødvendigt for at bladene kan føje vinden, så de ikke rives itu i blæst. Pas på fingeren for bladene indeholder meget kisel, som gør dem skarpe, det gør dem også stærke, så de ikke rives, når de står så tæt.


Den store skalleslugers hemmelige fældningstræk

Når de store skalleslugere indfinder sig om efteråret, har hannerne forinden foretaget et mageløst - i mere end én forstand - fældningstræk til elvmundingerne i Nordnorge.

Det var tidligere en gåde, hvor alle hannerne blev af, når yngletiden var ovre, men nu ved vi, at en meget stor andel af den nordvesteuropæiske bestand trækker til Nordnorge for at fælde - og smæske sig med fiskene i elvmundingerne. Hos de øvrige store dykandearter i Nordvesteuropa går hannernes fældningstræk ellers meget bekvemt til vinterkvarteret.
Kunstner: Dorte Buchwald Martinsen
Vinter Bænk nr. 2